Bestyrelsens beretning for 2004/05
som fremlagt på generalforsamlingen den 28. maj 2005
Dette års beretning kan starte på samme måde som sidste årsberetning, med en tilståelse af at det ikke er lykkedes for bestyrelsen at supplere sig selv i det forløbne år. Bestyrelsen består derfor kun af 3 medlemmer. Vi håber, at generalforsamlingen vil tage dette til efterretning, og at der blandt forenin-gens medlemmer er personer, der ønsker, enten at indgå i bestyrelsesarbejdet, eller aflaste bestyrelsen med del- eller enkeltopgaver.
Efter en omlægning af medlemskaberne i LUMA, er der 57 medlemmer i foreningen. Tallet er faldet som følge af indførelsen af familiemedlemskab (talte tidligere som 2 medlemmer).
Udgivelsen af LUMA bladet har været en succes, der har givet mere synlighed af foreningen i forhold til omverdenen. Allerede efter det første blad har vi fået nye medlemmer som følge af bladudgivelsen. Vi har på nuværende tidspunkt udgivet 2 blade (nr. 1 - december 2004 og nr. 1 - marts 2005). Opsæt-ning og tryk er finansieret af reklamer, som vi har indgået aftale med FL Reklame om formidling af. Der ligger et stort stykke arbejde i at skrive indhold til og sammensætte bladet. Bestyrelsen vil her be-nytte lejligheden til at opfordre medlemmerne til at komme med indlæg til bladet. (Stort som småt er velkomment).
LUMAs hjemmeside www.lumaweb.dk har også oplevet et stigende antal besøgende efter udgivelsen af det første blad.
LUMA har fået nyt logo, og af bladene fremgår flere måder logoet kan anvendes.
Vi har også været aktive i hovedbestyrelsesarbejdet i Landsforeningen LEV i det år der er gået. Det er i den forbindelse især de mere overordnede handicappolitiske problemstillinger, der drøftes. I året der er gået, har det især været strukturreformen, der har været drøftet, men der har også været plads til mange andre emner, herunder fosterdiagnogstik. Debatten om strukturreformens indvirkning på LEVs opbyg-ning har også fyldt en del i debatten – og vil ganske givet også påvirke LUMA.
Odd Fellow - Chr. Winther loge 86 har givet et tilskud på 6.000,- til afvikling af forældre-, søskende- eller familiekursus. Vi er ikke bundet af emnet, men der skal afvikles et kursus. Der er ikke binding på tidsrum, men vi håber vi kan finde en løsning på afvikling af kursusaktiviteten.
Der har været flere kontakter med forældre i forbindelse med vores bogruppe, også med forældre, der ikke ønsker at deltage i bogruppen i øjeblikket. Det er et langt sejt træk at opnå synlige resultater for bogruppen i form af nye botilbud til hele gruppen. Det har heldigvis vist sig, at der er enkelte af med-lemmerne af bogruppen har fået botilbud til deres ”barn”.
I det forløbne år har bestyrelsen ikke haft tid eller lejlighed til – på grund af de begrænsede ressourcer i 3-mands bestyrelsen – at afholde nye ”Kom og hør om”-arrangementer, men er der medlemmer, der har nogen gode ideer til indholdet af nye arrangementer, vil vi opfordre til at man kontakter en fra be-styrelsen og også i den forbindelse vil der være mulighed for selv at deltage aktivt i arrangementet.
Vi håber at det foreningsår der kommer vil bringe mange aktiviteter godt støttet af aktive medlemmer. Ud over de mange aktiviteter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet og i LEVs hovedbestyrelse, håber vi at kunne fastholde arbejdet med udgivelsen af 3 blade hvert år, ligesom arbejdet med bogruppen og den kommende strukturreform vil fylde meget.