Bestyrelsens beretning for 2005/06
som fremlagt på generalforsamlingen den 6. maj 2006

Det har været et år, hvor overgangen til den nye kommunalstruktur har været højt på dagsordenen. Der er brug for mange frivillige i det lokale arbejde i de enkelte kommuner, og det er dejligt at se, at der er flere medlemmer af LUMA, der er gået aktivt ind i det lokale arbejde i den kommune de bor i.

Bestyrelsen, der består af 3 personer, har i året, der er gået især koncentreret deres kræfter omkring

Der i øjeblikket 53 medlemsskaber i LUMA, heraf 17 familiemedlemsskaber. Der er såvel medlem-mer, der forlader os (eller ikke har betalt kontingent), som nye medlemmer. Der har været en netto afgang på 4 medlemmer.

Vi har med glæde oplevet, at der er mange læsere af bladet, og at artikler skrevet til LUMA bladet gen-gives i andre blade. På denne måde er bladet også med til at gøre vores målgruppe mere synlig. Vi har i bladet haft mange forskellige artikler og et kosttema delt over 2 dele, og vi forsøger til hvert blad at have information om aktuelle udgivelser af pjecer m.v. Vi vil meget gerne have input til bladet, eller forslag til temaer/emner vi kan medtage i bladet, fra medlemmerne.

Vi oplever også en mindre stigning i antallet af besøg på vores hjemmeside www.lumaweb.dk, lige-som antallet af telefoniske henvendelser og henvendelser via e-mail til foreningen er stigende.

Uagtet at der ikke har været de store arrangementer i foreningen i det forløbende år, ser det med andre ord ud til at foreningen bliver mere og mere synlig.

Vi vil gerne opfordre til at give input og feedback til bestyrelsen.

Vi håber at det foreningsår der kommer, vil bringe mange aktiviteter godt støttet af aktive medlemmer. Ud over de mange aktiviteter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet og i LEVs hovedbestyrelse, håber vi at kunne fastholde arbejdet med udgivelsen af 3 blade hvert år, ligesom arbejdet med bogruppen og det lokale arbejde vil fylde meget.