Referat af LUMAs
generalforsamling lørdag den 10. maj 2003 kl. 15 på Båring Højskole.
Henrik bød velkommen.
1. Valg af dirigent.
Kingo Roland Jensen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, jf. vedtægterne.
2. Bestyrelsens beretning.
Henrik oplæste beretningen.
Dirigenten konstaterede, at der var sket flere ting siden sidst. Der var ros til formanden for beretningen og ros til bestyrelsen for nyhedsbrevene. Ellers var der ingen bemærkninger, og beretningen blev enstemmigt godkendt.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
Øjvind gennemgik regnskabet.
Henrik spurgte, om udgiften til FoSam Danmark var indeholdt i posten "Drift", hvilket den var. Børge oplyste, at der p.t. ikke er nogen udlodning af penge fra FoSam Danmark. Derudover konstaterede Henrik, at der næste år ikke ville være indtægter fra salg af LEVs lodsedler og gave fra LEV. Dirigenten oplyste i den forbindelse, at der eventuelt kunne søges om tilskud hos kommunen eller hos diverse fonde.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
4. Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent.
Det blev diskuteret, om der eventuelt skulle indføres et familiekontingent, og om der eventuelt skulle ske en regulering af kontingentet.
Det blev herefter enstemmigt vedtaget, at der indføres et familiekontingent, og at kontingentet fastsættes til 110 kr. pr. person og 170 kr. pr. familie.
5. Behandling af indkomne forslag.
Der var indkommet forslag om, at der skulle vælges et logo til foreningen.
Bestyrelsen fremlagde sit forslag, og de øvrige indkomne forslag blev ligeledes fremlagt og drøftet. Det blev besluttet at følge bestyrelsens indstilling, således at bestyrelsen kan arbejde videre med sit forslag til logo.
6. Valg af formand.
Henrik blev genvalgt.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Øjvind blev genvalgt. Der var ikke andre, der ønskede at stille op til bestyrelsen.
Børge fortsætter - var ikke på valg.
Dirigenten foreslog, at bestyrelsen forsøger at supplere sig selv, hvilket blev vedtaget.
8. Valg af suppleanter.
Der var ingen, der opstillede.
Dirigenten foreslog, at bestyrelsen også prøver at finde suppleanter, hvilket blev vedtaget.
9. Valg af to revisorer.
Begge revisorer blev genvalgt.
10. Eventuelt.
Øjvind fortalte om sine kvaler med at finde oplægsholdere til årsmødet. De oplægsholdere, som han havde fundet, stiller gerne op igen, og gruppen, der tager sig af bofælleskaber, kan evt. bruge dem.
Børge fremlagde breve fra FoSam Danmark om sponsorater, telefonpasning, mv.
Henrik foreslog, at eftersom der p.t. kun var tre i bestyrelsen, kunne det være en ide at forsøge at aktivere medlemmerne ved at bede dem deltage i enkelte, afgrænsede opgaver/aktiviteter. Bestyrelsen kunne eventuelt i et brev spørge medlemmerne, hvem de er, og hvad de kan og vil deltage i. Der afholdtes en kort brainstorming omkring eventuelle aktiviteter, og det blev bl.a. foreslået, at der måske kunne laves en folder om, hvad der sker i livsovergangene, måske søskende- og/eller familieaktiviteter eller der kunne søges hjælp til at lave/udvikle hjemmesiden.
Mette er medlem af FoSam Danmarks bestyrelse og vil være LUMAs kontaktperson i FoSam Danmark. Birgitte tilbød at stå for layout og skrivning af nyhedsbrevene, hvis bestyrelsen kommer med indlæggene.
Herefter afsluttede dirigenten generalforsamlingen og takkede for god ro og orden samt for tilliden, og formanden takkede dirigenten.
|
Charlotte Kort |
Kingo Roland Jensen |