Dette nummer
I dette nummer har vi mange valgt at medtage emner
om beskæftigelse og emner om VISO, den nye organisering af viden på bl.a.
handicapområdet, der er lagt op til i forbindelse med strukturændringerne i
samfundet.
Du kan her se hvad der har fundet vej til dette
nummer:
Indkaldelse til generalforsamling
i LUMA
Regeringen vil hjælpe
udviklingshæmmede i job
Hjemmeside for søskende til børn
med autisme – autizme.dk
Næste
nummer
Udkommer i september 2005. Deadline for indlæg er
15. juli 2005.
Vi modtager meget gerne indlæg fra dig – også selv
om deadline ligger midt i ferien J.
Hvad kan du som læser gøre?
Bladet er
til for dig. Vi modtager meget gerne artikler til offentliggørelse i bladet,
det kan være artikler om oplevelser i institutioner, om handicappolitiske
tiltag, om diagnoser eller hvad du mener, kan være af interesse for en bredere
medlemsskare. Redaktionen (som p.t. er lig med bestyrelsen) forbeholder sig ret
til at prioritere, kommentere og eventuelt beskære artiklerne.
Du er også
meget velkommen til at bestille et mindre oplag af bladet for at placere det på
egnede steder / dele det ud med det formål at gøre opmærksom på LUMA.
Formanden har ordet
Her i foråret er det tid
til den årlige generalforsamling i foreningen (se indkaldelsen her i bladet).
Vi håber, at der vil møde rigtig mange medlemmer op til generalforsamlingen, og
være med til den livlige debat. Vi har inden generalforsamlingen været så
heldige, at vi kan byde på et møde med fokus på beskæftigelse. Det kan du læse
nærmere om i dette blad.
Nu hvor jeg skriver dette,
er valget netop overstået, og vi må konstatere, at det ikke var muligt at få
strukturreformen og de ændringer den betyder for de handicappede og deres
forældre ind som et tema i valgkampen. Det er fantastisk, at den største reform
af det danske samfund i de seneste 20-30 år ikke indgik i valgkampen.
I forbindelse med
valgkampen blev der afgivet mange løfter, herunder et løfte fra statsministeren
om, at alle unge har ret til en uddannelse. Det kan vi kun tage som udtryk for
at også udviklingshæmmede med autisme har ret til en decideret
ungdomsuddannelse. Det er noget vi imødeser med stor spænding. Der har hidtil
manglet et ungdomsskole tilbud.
Strukturreformen åbner op
for mange nye muligheder og vi har en tendens til at fokusere på ”alt det der
kan gå galt”. Der er som bekendt i reformen 2 retninger i forhold til at
beslutninger træffes tæt på borgeren som det udtrykkes – dels bliver mange
kommuner større, dels flyttes en del af beslutningerne fra de nuværende amter
til kommunerne.
Nogle af vores bekymringer
lyder: Hvad vil der ske, når fx specialskolerne overgår til kommunerne? Hvordan
sikres den erfaring og ekspertise, der i dag er til stede i amtstilbuddene,
hvis den kommunale økonomiske prioritering medfører, at kommunerne i vid
udstrækning opretter lokale tilbud?
Det vil for nogen være en
fordel, at børnene kan undervises i nærheden af deres hjem, og undgår den lange
transport til amtsspecialskolen, og vi kan jo håbe
på, at den nye videns- og specialrådgivningsfunktion
med navnet VISO kan sikre, at faglighed og ekspertise ikke udvandes. Det må
under alle omstændigheder ses som noget positivt, at der tænkes i viden og
specialrådgivning på et nationalt niveau.
Strukturreformen vil under
alle omstændigheder betyde ændringer på mange områder og mange vil blive
påvirket, når den nye struktur slår igennem. Det er endnu for tidligt at sige
hvordan strukturreformen vil påvirke de forskellige handicapforeninger som fx
LUMA, men der vil helt klart blive brug for alle de frivillige kræfter der kan
samles på handicapområdet. Alene at sikre velfungerende handicapråd
i alle kommuner vil kræve en stor indsats, men selve overgangen i forbindelse
med strukturreformen er også en krævende proces.
Strukturreformen medførte,
at der blev udfærdiget et meget omfattende katalog af lovforslag – og der blev givet
en meget kort høringsfrist i forhold til lovforslagene. Der har mange steder i
samfundet, herunder i handicaporganisationerne været arbejdet intenst med
høringssvar på lovforslagene. Valget har så betydet, at selve det politiske lovarbejde har været skubbet i baggrunden, men det ændrer
ikke på at det er nu – og i udmøntningen af lovene, at vi skal være klar til at
påvirke udviklingen.
Om diagnosen
autisme
Vi modtager i LUMA ind i
mellem spørgsmål om diagnosen autisme, herunder hvor mange der har diagnosen.
Vi gengiver derfor en artikel fra Autismebladet (udgives af Videnscenter
for Autisme) nr. 2, 2003:
Af: Jannik Beyer,
Centerleder, Videnscenter for Autisme
Autisme er en kompliceret
diagnose, som det endnu ikke har været muligt at afgrænse 100%.
Det er let at se, at børn
med autisme adskiller sig fra almindelige børn; men det er ofte vanskeligt at
skelne autisme fra andre udviklingsforstyrrelser. På trods af klare biologiske
og genetiske komponenter, stilles diagnosen fortsat ud fra observation af
adfærd - eller snarere fravær af adfærd (afvigende eller manglende
kommunikation, socialt samspil samt forestillingsevne)
Da autisme er en
udviklingsforstyrrelse, vil symptombilledet skifte i takt med barnets alder og
udvikling, og da autisme endvidere ofte optræder sammen med andre
udviklingsproblematikker, bør en diagnose altid følges af en løbende tværfaglig
vurdering af barnets særlige udvikling og behov.
Det er den løbende
vurdering - ikke diagnosen - som bør danne fundamentet for en pædagogisk
indsats.
Det er naturligt, at
diagnoserne inden for autismespektret revideres løbende, samt at vor nuværende
diagnostik betragtes som et midlertidigt ståsted på vejen frem mod større
forståelse af social og kommunikativ udvikling. Løbende revisioner af
diagnoserne kan dog medføre en forvirring som ind imellem gør det svært at
vide, hvilken gruppe der menes, når der tales om autisme.
En afklaring af
autismebegrebet kan derfor være nødvendig.
Autismediagnosen blev
første gang præsenteret i 1943 da Leo Kanner udsendte
en beskrivelse af 11 børn, som han havde mødt i sin klinik i Boston. Kanners observationer vakte stor opmærksomhed, og de var i
en årrække det væsentligste afgrænsningskriterium for tilstanden “tidlig
infantil autisme”. Kanner var klar i sin beskrivelse
af de børn han arbejdede med, men uklar hvad angik egentlige
afgrænsningskriterier for diagnosen Autisme.
Den gruppe Leo Kanner beskrev, har haft talrige betegnelser gennem tiden -
og hver enkelt betegnelse dækker over en særlig opfattelse af årsagerne til
autisme (autistisk forstyrrelse, tidlig infantil autisme, autistisk psykopati,
barndomspsykose, kerneautisme, klassisk autisme etc.)
Selv om Leo Kanner mente, at autisme lod sig adskille klart fra andre
psykiatriske problematikker, er det aldrig lykkedes at nå frem til en sikker
afgrænsning af gruppen. Der er dog enighed om at “Kanner
autisme” er en relativt sjældent forekommende problematik, som ses hos 4 -6
børn ud af 10.000. I dag er Kanner gruppen dækket af
kategorien Infantil Autisme i WHO’s diagnosesystem ICD 10. Af nedenstående graf
(fig. 1) ses hvorledes gruppen trods usikre afgrænsningskriterier har holdt sig
stort set uændret gennem årene.
I de efterfølgende år blev
der gjort flere forsøg på at afgrænse autismegruppen, men der skulle gå mere
end 25 år før Wing og Gould i 1979 lagde grunden til
den nuværende udvidelse af autismebegrebet. Wing og Gould
undersøgte alle børn under 15 år med psykiske eller indlæringsmæssige problemer
i London forstaden Camberwell. Børnenes funktion blev
vurderet specifikt inden for områderne: socialt samspil, kommunikation og
forestillingsevne. Disse tre områder benævnes i dag ofte som Wings triade, og
det er dem som danner kernen i alle problematikker inden for autismespektret.
Triaden førte til en mere
logisk - men tillige bredere afgrænsning af autismeområdet. Wing og Gould fandt i deres undersøgelse en gruppe børn, som havde
så mange træk til fælles med Kannergruppen, at de psykologisk
og pædagogisk syntes at repræsentere den samme problematik.
Wing og Gould konkluderede at man med triaden som udgangspunkt
måtte udvide autismespektret til at omfatte fem gange så mange børn som hidtil
antaget (se fig. 1).
I perioden fra 1979 til
1992 bølgede diskussionen vedrørende en udvidelse og afgrænsning af
autismespektret. Frem til 1989 var der stor usikkerhed om, hvorvidt Aspergers syndrom skulle medtages i det nye
diagnosticeringssystem ICD 10, som var under udarbejdelse. Diskussionerne endte
med en udvidelse af Autismespektret, og da ICD 10 blev udsendt i 1992 indgik Aspergers syndrom som en selvstændig diagnose under
kategorien F 84, Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser.
Danmark tilsluttede sig
det internationale diagnosticeringssystem ICD 10 pr. 1. januar 1994, og den
stigning inden for autismeområdet, vi i dag ser, er primært en konsekvens af,
at kendskabet til ICD 10 nu er så indarbejdet i det primære sundhedssystem, at
autisme almindeligvis bliver identificeret på et tidligt tidspunkt i barnets
liv.
Når vi i dag taler om
autisme, taler vi således om en gruppe, der ud fra mange forskeres vurdering
udgør mellem 0,6 og 0,9 % af befolkningen, hvor gruppen før 1994 kun udgjorde
ca. 0,2 %.
Der foreligger ingen nyere
prævalensundersøgelser fra Danmark, og da diagnostikken varetages af såvel
offentlige instanser (Børnepsykiatriske Afdelinger m.v.), som af private
instanser (privatpraktiserende psykologer og psykiatere, Center for Autisme
m.v.), vil en almindelig rundspørge ikke kunne give noget brugbart billede.
Det klareste billede får
vi derfor ved at følge forskning og statistik fra andre lande i den vestlige
verden (Sverige, UK, USA, Japan m.v.).
I Autismebladet nr. 1,
2002 omtalte Videnscentret den hidtil grundigste
undersøgelse af udviklingen foretaget af Medical
Research Council i England. Denne undersøgelse
konkluderer, ud fra sammenligning af data fra en række lande, at autisme
forekommer hos 0,6 % af befolkningen. Rapporten kan læses i sin fulde længde på
http://www.mrc.ac.uk/
I samme nummer af
Autismebladet omtales Amtsrådsforeningens rapport: “udviklingstendenser i den
vidtgående specialundervisning”. Af denne rapport fremgår det at der over en
årrække har været en meget kraftig stigning inden for gruppen af børn med
“sociale, emotionelle og psykiske vanskeligheder” - idet denne gruppe i 2002
udgjorde 30 % af den vidtgående specialundervisning i Danmark imod 9 % i 1985.
At der ikke her tales specifikt om autismegruppen skal ses i lyset af den
ændrede diagnostik. Før ICD 10 (1994) var en del af autismegruppen
kategoriseret inden for gruppen med socialt emotionelle vanskeligheder.
Tallene fra skolesiden er
væsentlige, da de tegner et billede af aldersgruppen fra 6 til 16 år, hvor ICD
10 diagnostikken har slået kraftigst igennem. Rapporten kan ses på: http://www.arf.dk/Uddannelse/BoegerOgPjecer/Publikationsbestilling.htm
Figuren (Fig. 2.) viser,
hvordan udvidelsen af autismespektret medfører, at det nu er under 1/3 af autismegruppen, som har mental retardering. Før
ICD 10 kalkulerede man med at 75 % havde begge problematikker. Dette har stor
betydning ved organiseringen af serviceydelser. I dag hvor ICD 10 har været i
brug i mere end 10 år, peges der i stigende omfang på de mange problemer, der
ligger inden for afgrænsningen af de gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Problemerne tegner sig på
flere fronter. Et af de væsentligste problemer ligger i at man med ICD 10
fastholdt “æskesystemet” hvor man opererer med en række underkategorier
(autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom,
gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret m.v.). Problemet ved disse
undergrupperinger er, at de er konstruktioner, som ikke underbygges
tilstrækkeligt af den kliniske praksis. En anden problematik ligger i den store
sammenfald der er mellem autisme og en række andre problematikker som f.eks.
ADHD og OCD.
Skal der drages en
konklusion på udviklingen inden for autismeområdet, kunne det være, at de
sociale kompetencer har fået en stigende betydning i vores del af verden.
Autisme udgør derfor en stigende udfordring for skole og socialmyndigheder. I
dag er autismespektret mindre end spektret af generelle
indlæringsvanskeligheder, men autisme kan næppe undgå at overhale dette område
antalsmæssigt. Da gennemsnitsalderen for udredning og diagnose samtidig falder
drastisk år for år (i dag er den ca. 5 år), vil der være behov for nye tilbud
til førskole-, skole-, ungdoms- og voksenalder. Autismeområdet har i dag et
omfang, som bevirker, at amter og kommuner bør opbygge et beredskab, i lighed
med de beredskaber man har etableret på syns-, høre- og taleområdet m.v.
Indkaldelse til
generalforsamling i LUMA
Der er generalforsamling i
LUMA lørdag, den 28. maj 2005. Mød op på Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
klokken 14:30 og vær med til at påvirke arbejdet i LUMA.
Som medlem kan du påvirke,
hvad bestyrelsen skal beskæftige sig med det næste år, ved at møde op og give
din mening til kende. Dit indspil vil have stor værdi for LUMA. Du er
selvfølgelig også velkommen til at spille en mere aktiv rolle ved at stille op
til bestyrelsen, som revisor eller ved at påtage dig et ansvar for afgrænsede
enkeltopgaver.
Ifølge LUMAs
vedtægter skal generalforsamlingen skriftligt indkaldes med et varsel på 4
uger. Det sker i år i dette blad, der sendes til samtlige medlemmer.
På den ordinære
generalforsamling skal behandles følgende dagsorden:
Af vedtægterne fremgår det
også at
|
Forslag,
som ønskes behandlet i henhold til dagsordenens punkt 5, skal være formanden i
hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Forslag til
vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest l. februar… |
Vedtægterne kan ses i
deres helhed på www.lumaweb.dk
I år vil der være valg til
formandsposten. Den nuværende formand, Henrik Sloth, genopstiller. På
bestyrelsesposterne er Øjvind Ottesen på valg, og genopstiller.
Vi ser meget gerne flere
medlemmer stille op til tillidsposterne i foreningen.
Årsregnskab 2004
Regnskab 2004
Indtægter: 2004 2003 Kontingenter 6.360,00 6705,00 Gaver medlemmer Gave Chr. Winthers Fond 6000,00 Salg af LEV lodder 390,00 Fosam 8.221,00 I alt 12.360,00 15.316,00 Udgifter: Kontingent LEV 600,00 600,00 Betaling for lodder LEV 195,00 Bestyrelsesudgifter kørsel 2.400,00 2.696,00 Porto 649,00 1.191,25 Drift 2.745,33 435,00 Gebyr 138,00 129,00 Generalforsamling 104,25 1200,00 Medlemsmøder 366,00 Fosam kontingent 7.920,00 Ialt udgifter 7.002,58 14.366,25 Overskud 5.357,42 949,75 Status
Aktiver
Kassebeholdning 31.12.2004 34.070,80 25.839,43 Passiver
Egenkapital 01.01.2004 25.839,43 24.889,68 Overskud 5.357,42 949,75 Skyldige 2.873,95 Passiver i alt 34.070,80 25.839,43 Ingstrup den 21. januar 2005 --------------------------------------- Øjvind G Ottesen Kasserer Underskrevne revisorer har foretaget
revision af ovenstående regnskab. --------------------------------------------------
------------------------------------------------- Ernst Kristoffersen Kingo
Roland Jensen Revisor Revisor |
Årsmøde i LUMA
Det handler om
beskæftigelse. Vi holder årsmøde lørdag den 28. maj 2005 klokken 13.00 – på
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre. Kom og hør en succeshistorie om hvordan det
lykkes at skabe jobs til udviklingshæmmede.
Du kan tilmelde dig til
årsmødet ved at ringe til Børge Spiegelhauer på
telefon 39 69 80 73.
Efter årsmødet vil der i
øvrigt være mulighed for at deltage i vores generalforsamling, der starter
14:30.
Da vi på denne måde
fokuserer på beskæftigelse bringer vi her i bladet også artiklen ”Regeringen
vil hjælpe udviklingshæmmede i job” fra LEV Bladet December 2004.
Regeringen vil
hjælpe udviklingshæmmede i job
|
Regeringen har iværksat en stor
plan for at få flere handicappede i arbejde. For at flere mennesker med
udviklingshæmning kan få et job, kan det få stor betydning, at den personlige
assistance til denne gruppe bliver en integreret del af de nye
arbejdsformidlinger, jobcentrenes, opgaver. Det lover
beskæftigelsesministeren |
Af Arne Ditlevsen
Den første januar 2007 kan
følgende være virkeligheden for mennesker med udviklingshæmning, der ønsker at
skifte det beskyttede værksted ud med et job på det "rigtige"
arbejdsmarked:
Ole, der har Downs
syndrom, smutter forbi det nye jobcenter, afløseren for arbejdsformidlingen.
Her får han, eventuelt i selskab med sin hjemmevejleder, en samtale med en
konsulent, og de gennemgår i detaljer Oles situation. Forskellige jobmuligheder
kommer på bordet, og Ole beslutter sig til, at han gerne vil arbejde i et
gartneri. Oles kompetencer skal forbedres på nogle bestemte områder, så et
uddannelsesforløb med praktik bliver aftalt.
Jobcenteret opsøger nogle gartnerier, og før Ole
får set sig om, har han et arbejde. Ole har en personlig hjælper tilknyttet,
der skal hjælpe med at få Ole integreret i det nye job. Ole er ikke længere
henvist til at tilbringe dagen på et beskyttet værksted. Med de evner og
muligheder han har og kan udvikle, bliver han hjulpet ud på arbejdsmarkedet, ud
hvor han med den fornødne støtte kan udvide sin horisont, tjene penge og få
nogle nye sociale kontakter.
Tilsagn fra ministeren
Oles nye situation fra
2007 skyldes på den ene side indførelsen af såkaldte jobcentre som afløsning
for de nuværende arbejdsformidlinger og en øget fokus på at få handicappede ud
på arbejdsmarkedet.
I forbindelse med
præsentationen af regeringens lovforslag til en kommunal strukturreform sagde
beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V):
- De nye jobcentre bliver
en stor gevinst for de svage grupper. Alle, der kommer på jobcentrene, bliver behandlet
som arbejdskraft. Man bliver ikke pakket væk som sociale tabere.
En lille uge senere sagde
han under præsentationen af regeringens plan for at få flere handicappede ud på
arbejdsmarkedet:
- Vi er fuldt ud klar
over, at der skal særlige tiltag til, for at hjælpe for eksempel
udviklingshæmmede ud på arbejdsmarkedet. Der skal ske et stort opsøgende
arbejde fra jobcentrene. Herfra skal man ud og have arbejdspladserne i tale.
På spørgsmålet om
regeringen har planer om at ændre, hvem der kan få personlig assistance på
arbejdsmarkedet, en slags "intelligent førerstok", som
arbejdsformidlingerne ikke tidligere har villet acceptere, sagde
beskæftigelsesministeren:
- Der kører i øjeblikket
et forsøg i Århus Amt og Frederiksborg Amt omkring dette. Perspektivet er, at
det skal rulles ud landsdækkende. Det vil jeg gerne give tilsagn om her.
Personlig assistance en nødvendighed
Landsforeningen LEV har i
årevis kæmpet for personlig assistance til udviklingshæmmede, der gerne vil ud
på arbejdsmarkedet. Alle erfaringer viser, at uden "den intelligente
førerstok" er det et næsten umuligt projekt. LEVs
landsformand Sytter Kristensen siger:
- Alt for mange har
oplevet et stort nederlag, når problemerne på en arbejdsplads har hobet sig op,
og det har været nødvendigt at vende tilbage til det beskyttede værksted, fordi
der ikke ude på arbejdspladserne har været ressourcer til at yde den
tilstrækkelige støtte.
Business og social fornuft
Det at have et arbejde er en
fundamental ting i et samfund som det danske. Desværre har mange handicappede i
årevis været henvist til førtidspension, og måske et arbejde på et beskyttet
værksted. Det kan være en meget dårlig udnyttelse af de menneskelige
ressourcer, socialt kritisabelt, og en bekostelig affære rent
samfundsøkonomisk. Og det i en tid, hvor der bliver stadigt færre aktive på
arbejdsmarkedet, og stadigt flere ældre uden for. Så når regeringen har
fremlagt en række initiativer til at få flere handicappede ud på arbejdsmarkedet,
kan der være mange gode grunde til, at det skal lykkes.
I en avis, der udgives i
forbindelse med regeringens Handicap & Job udspil, og på den nye hjemmeside
www.ijobnu.dk er der masser af konkrete eksempler på, hvordan det kan gøres.
Eksemplets magt skal være med til at få øjnene op for, at handicappede også kan
noget.
- Der er mange beviser på,
at det kan lade sig gøre. Heldigvis erkender flere og flere virksomheder også,
at man skal gøre en indsats, siger Claus Hjort Frederiksen.
Der er dog ingen planer om
at bruge tvang over for virksomhederne. Det er ikke vejen frem, mener
beskæftigelsesministeren.
www.ijobnu.dk er i øvrigt
tænkt som jobformidlingssted for handicappede.
Ikke bedre end i 1962
Hver femte dansker har
faktisk en eller anden form for nedsat funktionsevne. Det lyder som mange, men
heldigvis kan de fleste få hjælp til at overkomme funktionstabet.
Det kan være i form af tekniske hjælpemidler, ændring af arbejdspladsens
indretning eller personlig assistance. Det vigtigste er, at man er opmærksom på
det og tager problemerne alvorligt.
- Alle, der kan og vil
arbejde, skal have muligheden - også selvom det er på særlige vilkår eller kun
nogle få timer om dagen, mener Claus Hjort Frederiksen.
I øjeblikket er 58 procent
af alle handicappede i en eller anden form for job. I Sverige er det
tilsvarende tal 65 procent.
Ifølge formanden for De
Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad, er
antallet af handicappede på arbejdsmarkedet det samme som i 1962. Det viser en
undersøgelse. Og det er i sig selv grund til at gøre noget nu.
|
Kort om regeringens
beskæftigelsesstrategi for handicappede Under titlen Handicap & Job sætter regeringen gang i 12 konkrete initiativer for at åbne dørene til arbejdspladserne for personer med handicap. Initiativerne er en del af regeringens nye beskæftigelsesstrategi, der skal hjælpe flere personer med handicap i job. Strategien har tre mål: - Antallet af beskæftigede personer med en nedsat funktionsevne skal stige med 2.000 personer per år. - Andelen af virksomheder, der har medarbejdere med handicap ansat, skal stige med 1 procentpoint per år. - Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at få støtte eller hjælpemidler, der kan kompensere for handicappet. Regeringen følger første gang op på målsætningerne om to år. Der er stadig væsentlige barrierer, når det kommer til handicap og job, nemlig når det gælder viden om, holdningen til og mulighederne for at kombinere handicap og job. Regeringen ønsker at nedbryde barriererne. Strategien har tre indsatsområder: - Vi skal vide mere om handicap og job. - Vi skal ændre holdning til handicap og job. - Vi skal gøre det nemmere at kombinere handicap og job. Med de12 nye, konkrete initiativer vil regeringen sætte ind på alle tre indsatsområder. Det drejer sig blandt andet om en ny pjece, hjemmesiden www.ijobnu.dk og en undersøgelse af virksomhederne interesse for at ansætte handicappede. Alle initiativer sættes i gang med det samme. Viden og erfaring fra initiativerne vil i den videre proces blive brugt til at forbedre beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap. Jobportalen www.ijobnu.dk er udarbejdet i samarbejde med
De Samvirkende Invalideorganisationer. |
|
JOBformidlingen - et alternativ De nye jobcentre er ikke de
eneste, der prøver at skaffe almindelige job på det ordinære arbejdsmarked
til udviklingshæmmede. Det gør JOBformidlingen
også. JOBformidlingen er et projekt, der er
igangsat på initiativ af LEV og i samarbejde med Nordjyllands Amt og
Frederiksberg Kommune via midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens handicappulje. JOBformidlingens formål er at give mennesker med udviklingshæmning en reel mulighed
for at få en solid tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed bygge bro til
en værdig arbejdsidentitet. |
VISO
– hvad er det?
- af Henrik Sloth.
VISO er navnet på den nye videns- og specialrådgivningsfunktion, der er lagt op til i
et lovforslag fra Socialministeriet i forbindelse med den nye strukturreform.
Det
fremgår ikke af lovforslaget fra Socialministeriet, hvor stor VISO bliver, men
fuldt udbygget skal det beskæftige 450-500 årsværk. Broderparten skal komme fra
eksisterende fællesamtslige og statslige videnscentre, og ca. 400 årsværk vil fortsat være
placeret decentralt. VISO skal foreløbig fungere som en paraplyorganisation og
dække børn og unge med handicap, herunder sjældne handicap, børn og unge med
sociale eller adfærdsmæssige problemer, udsatte grupper, voksne med handicap,
specialpsykiatrien samt andre grupper med meget komplekse problemstillinger.
VISO skal rådgives af en faglig bestyrelse bestående af repræsentanter fra
stat, kommuner, regioner og brugerorganisationer.
Der er i forhold til
opbygningen af VISO en række forhold, der bør kigges nærmere på. Enkelte af dem
nævner jeg her:
-
I de tilfælde hvor
kommunen har henvist til VISO, bør kommunen også følge vejledningen fra VISO
uden at borgerne skal kæmpe for dette også
-
Som minimum bør
kommunen være forpligtet til at redegøre for hvorfor de vælger at følge – eller
ikke at følge – den rådgivning eller udredning, der er resultatet af en
henvendelse til VISO.
-
Det bør være muligt
for borgerne at henvende sig direkte til VISO for såvel specialrådgivning som
egentlig udredning
Generelt set er det også
problematisk med definitionen af hvad der er omfattet af VISO, idet der
anvendes udtryk som ”i de mest specialiserede sager” – uden at der er medtaget
eksempler.
Det er gået stærkt med at
fremkomme med forslaget fra regeringens side, og vil du læse yderligere om de
handicappolitiske udfordringer der er i forhold til VISO, kan LEVs høringssvar anbefales. Du kan finde LEVs høringssvar på www.lev.dk.
Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations virksomhed og
organisering og det skal blive interessant at følge arbejdet omkring VISO, som
i sandhed er en historisk mulighed for forbedringer, men også indeholder en
risiko.
Socialministeriet har
allerede været ude med forskellige meldinger omkring VISO. Vi bringer 2 af de
udtalelser vi har kunnet finde via hjemmesiden www.social.dk:
|
Nyt center, der får til huse i Odense, bliver
hjørnesten på det sociale område Alvorlige
spiseforstyrrelser, unge med voldelig adfærd eller børn med komplicerede
handicap... Fremover får kommunerne hjælp til de sværeste sager fra et nyt
center for specialrådgivning, der samler al viden under et tag i
Odense.
|
|
VISO den store nyskabelse I forbindelse med den
kommende kommunalreform sker der en stor nyskabelse på det sociale område og
vel at mærke en helt igennem positiv nyskabelse. For første gang
nogensinde bliver der skabt et overblik over den viden, der i dag findes i
kommuner, amter og på institutionerne på det sociale område. Det betyder, at
borgerne og kommunerne nu kun skal henvende sig ét sted for at få et overblik
over den viden, der findes om f.eks. autisme, epilepsi eller synshandicap. Det er et synligt fremskridt. Det nye samlende
organ hedder VISO, det står for national videns- og
specialrådgivningsorgansisation. I den nye
kommunale struktur får kommunerne ansvaret for at tilbyde såvel den
almindelige som den mere specialiserede rådgivning til brugere og pårørende,
som disse har krav på ifølge den sociale servicelov. Kommunerne kan søge
støtte hertil hos VISO. Det bliver VISO’s opgave at indsamle viden og gøre denne viden
tilgængelig for kommuner og organisationer. Derudover skal VISO sikre, at der
er et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning, noget man
ikke har i dag. VISO skal også sikre, at der fortsat sker udvikling af viden
og specialrådgivningen. Endelig skal den
nye organisation tilbyde kommuner og borgere vejledende specialrådgivning i
de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Og VISO skal ligeledes
tilbyde at foretage vejledende udredninger i de mest sjældne forekommende
specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den nødvendige ekspertise ikke
kan forventes at være at være til stede i den enkelte kommune eller i
regionens tilbud. VISO vil således
være stærkt medvirkende til at sikre formålet med kommunalreformen – at skabe
fagligt bæredygtige miljøer så tæt på borgeren som muligt. |
Hjemmeside
for søskende til børn med autisme – autizme.dk
- Af Therese Dittmann, Center for Autisme
Hvilke tanker gør søskende
til børn med autisme sig? Hvor meget ved de om autisme? Hvad er svært i
hverdagen? Og hvordan tackler man livet med sin autistiske bror eller søster?
Disse og mange andre
spørgsmål vil blive besvaret på en ny hjemmeside specielt rettet mod søskende
til børn med autisme.
Center for Autisme har
gennem de seneste år oplevet en stigende interesse blandt forældre og fagfolk,
for søskendes vilkår i en familie med et autistisk barn.
For mange søskende gælder
det, at de føler sig oversete hjemme, og at det kan være svært at få plads til
at give udtryk for følelser og behov. Det kan være uigennemskueligt, hvilken
rolle man spiller i familien, og søskende stiller derfor ofte urealistisk høje
krav til sig selv. Det er ikke ualmindeligt, at mange af de søskende, vi på
Center for Autisme er i kontakt med, giver udtryk for en følelse af ensomhed i
familien og modstridende følelser i forhold til deres bror eller søster med
autisme.
Vi ved, at søskende til
børn med autisme får et stort udbytte af at tale med hinanden! De
tilbagemeldinger vi oftest støder på er, at dét at tale med andre i samme
situation, at udveksle erfaringer og at opdage, at man ikke er alene betyder
meget for søskende.
Vores vigtigste opgave som
fagfolk er at skabe et forum hvor søskende får mulighed for at drøfte
væsentlige problemstillinger samt formidle viden om handicappet autisme.
Derfor er vi med økonomisk
støtte fra diverse fonde i gang med at udvikle en hjemmeside, der henvender sig
til søskende i alderen ca. 9 – 18 år. Siden hedder www.autizme.dk.
Hjemmesiden er tænkt som
et sted, hvor søskende kan få svar på spørgsmål, hente viden omkring
handicappet autisme og debattere og udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden.
På hjemmesiden vil
søskende kunne finde debatforum, brevkasse, faktuelle oplysninger omkring
autisme, nyheder, anmeldelser af bøger og film og meget mere. Siden er tænkt
som et interaktivt forum, som søskende derfor løbende kan være med til at gøre
spændende, aktuel og nærværende. Dertil vil der være fagfolk tilknyttet
hjemmesiden. De vil primært besvare spørgsmål fra børn og unge og ellers sørge
for, at autizme.dk er et rart sted at besøge på nettet.
Hjemmesiden er under
udarbejdelse og opstart forventes omkring 1. april 2005.
Har
du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, kan de rettes til Center for
Autisme -
LEVs
Børneterapeuter
Børneterapeutordningen er en service til forældre med udviklingshæmmede
børn i alderen 0-7 år. Børneterapeuten, som er
en ergoterapeut eller fysioterapeut med specialuddannelse, kan rådgive familien
ud fra en faglig vurdering af familiens og barnets behov
Af Alice Hasselgren,
ergoterapeut og leder af børneterapeuterne
Der er stor forskel på den indsats, der tilbydes udviklingshæmmede førskolebørn
i amter og kommuner. På trods af, at alle ved, at en tidlig indsats er utrolig
vigtig, så sker det desværre ofte, at kostbar tid går tabt, fordi tilbuddet fra
amt/kommune er utilstrækkelig eller helt mangler. Der mangler rådgivning og
vejledning til forældrene om en målrettet tidlig indsats og
udviklingsmuligheder for disse børn.
Børneterapeutordningen
Landsforeningen LEV har derfor oprettet en landsdækkende børneterapeutordning,
som kan ses som et igangsættende bindeled mellem familien og myndighederne.
Børneterapeutordningen er en del af LEVs rådgivning.
LEV har mange års erfaring inden for forskellige former for rådgivning og
vejledning, og mange af de problemer, ”nybagte” forældre står med, vil være
bekendte for LEV.
Mange forældre, som kontakter LEV, efterlyser en vurdering af barnets
funktionsevne og udviklingsmuligheder. Forældrene søger rådgivning og vejledning
til selv at stimulere deres handicappede barn i hjemmet. Endvidere efterlyser
forældrene ofte rådgivning og vejledning til at få hverdagen til at fungere
bedre med et handicappet barn i hjemmet.
LEV har derfor valgt at tilbyde interesserede familier besøg af en
børneterapeut fra LEV. Børneterapeuten, som er en ergoterapeut eller
fysioterapeut med specialuddannelse, kan rådgive familien ud fra en faglig
vurdering af familiens og barnets behov. Der udarbejdes en rapport i
forbindelse med et hjemmebesøg.
Børneterapeutordningen er et supplement
LEVs tilbud skal ses som et supplement til de
offentlige tilbud. LEVs børneterapeuter foretager
ikke behandling, men yder rådgivning til forældrene ud fra en faglig vurdering
af familiens og barnets behov.
Børneterapeuten hjælper familien til at efterspørge relevante terapeutiske
foranstaltninger, der kan supplere den pædagogiske påvirkning.
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information om LEVs
børneterapeutordning, er du velkommen til at kontakte LEVs
faglige koordinator for børneterapeuterne Alice Hasselgren, som kan træffes
torsdage kl. 14 -16 på tlf. 3635 9608 - eller på
e-mail aha@lev.dk
Du er også velkommen til at kontakte LEVs
telefonrådgivning på telefon 8038 0888, mandag til fredag kl. 11 – 13 eller
e-mail raadgivning@lev.dk
