Dette nummer

Vi vender i dette nummer tilbage til emnet beskæftigelse med en artikel af jobkonsulent Johanne Meyer fra Den Særlige Jobformidling. De artikler vi havde ventet for at fortsætte vores tema om kost fra sidste nummer er ikke kommet frem inden deadline, så vi må udskyde anden del af temaet.

 

Du kan her se hvad der har fundet vej til dette nummer:

Bestyrelsesoversigt

Hvordan bliver man medlem?

Hvad er LUMA?

Formanden har ordet

Hjemmeside for autister – input efterlyses

Den Særlige Jobformidling … et tilbud til unge udviklingshæmmede

Kommunikation støttet med billeder

Nu er det jul igen..

Nye udgivelser

 

Næste nummer

Udkommer i marts 2006. Deadline for indlæg er 15. januar 2006.

 

Vi modtager meget gerne indlæg fra dig.

Hvad kan du som læser gøre?

Bladet er til for dig. Vi modtager meget gerne artikler til offentliggørelse i bladet, det kan være artikler om oplevelser i institutioner, om handicappolitiske tiltag, om diagnoser eller hvad du mener, kan være af interesse for en bredere medlemsskare. Redaktionen (som p.t. er lig med bestyrelsen) forbeholder sig ret til at prioritere, kommentere og eventuelt beskære artiklerne.

 

Du er også meget velkommen til at bestille et mindre oplag af bladet for at placere det på egnede steder / dele det ud med det formål at gøre opmærksom på LUMA.

Formanden har ordet

Socialministeren har genoptaget debatten om en tovholder i forholdet mellem den handicappede og det offentlige, hvor det hidtil har været den handicappede – eller dennes familie, der har måttet agere som koordinerende sagsbehandler, er der nu en debat om hvorvidt det offentlige selv skulle påtage sig den rolle. Vi har tidligere slået til lyd for at det offentlige skulle have ansvaret for at sikre en koordineret indsats, og samtidig at den handicappede – eller dennes familie, skulle have indflydelse på hvem der skal agere som tovholder. På den måde skulle det kunne sikres, at også den handicappede – eller dennes familie har tillid til tovholderen.

 

Det lokale arbejde

Efter at have hørt om socialministerens udtalelser på LEVs landsmøde, kan jeg kun gentage, at det lokale arbejde bliver endnu vigtigere end det er i dag. Hvis du har mod på at påvirke vilkårene for de handicappede i din kommune, kan jeg kun opfordre dig til at tage kontakt til den lokale LEV (amts-)kreds direkte eller via mig. Der er i øjeblikket ved at blive oprettet en række kommunekredse i LEV for at være klar til den lokale påvirkning. Der vil være støtte og opbakning til det lokale arbejde – se eventuelt mere på www.lev.dk under Kommunalreformen.

 

Det vil være i det lokale arbejde i kommunerne, at de daglige vilkår for vores pårørende bliver bestemt.

 

Selvom den nye kommunale struktur vil betyde meget for vores fremtid, er det vigtigt at vi som handicaporganisation også formår at holde gang i de øvrige tiltag for at sikre rammerne for vores hverdag.

 

Årsmødet
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ud for den 6. maj 2006 – der skal du til årsmøde i LUMA J fra klokken 13 til 15 – og derefter skal du til generalforsamling i LUMA. Årsmødet kommer til at handle om beskæftigelse, og vi har i dette blad medtaget en artikel om emnet.

 

Også i forbindelse med beskæftigelse handler det om, at vi ikke på forhånd begrænser os selv i forhold til at også nogle udviklingshæmmede med autisme kan inkluderes på arbejdsmarkedet. Er det givet på forhånd, at toppen af det opnåelige er et beskyttet værksted? Tilbage i 2002 havde vi på vores årsmøde besøg fra SOVI, der viste hvor langt man kan nå med en stor og ihærdig indsats i forhold til beskæftigelse på et beskyttet værksted for vores målgruppe. Jeg husker stadig et af udsagnene om at ”mennesker med autisme kan udvikle sig i de rette rammer”. Jeg ser frem til et spændende årsmøde til maj 2006, hvor vi kan debattere muligheder i forhold til udviklingshæmmede med autisme og beskæftigelse. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

Indlægget ”Nu er det jul igen …” i dette blad får mig til reflektere over de særlige forhold, der gør sig gældende, når vi forsøger at få forskellige opfattelser af verdenen til at mødes. I første omgang tænker jeg på de strategier, vi som pårørende må stille op med – hele tiden forsøge at tænke forud og sætte ind i tide, men så går tankerne videre til personen med autisme, der har behov for denne støtte for at kapere omverdenen. Jeg tænker på, at det for personen med autisme kan være magtpålæggende at finde mening med, at der er blå stole i en rød zone på en færge. Hvorfor er der det? Burde stolene i rød zone ikke være røde? Vi andre skal være glade for at vi kender udtrykket ”pyt”, og dermed kan komme videre. Om det så er på sin plads at sige ”pyt” her og komme videre med at ønske læseren en god jul og et godt nytår – det vil jeg lade det være helt op til læseren at vurdere.

Hjemmeside for autister – input efterlyses

Skrevet af Morten Larsen

 

Eftersøgning:

 

Vi er en lille gruppe hjemmeside-programmører, der har planer om at lave en hjemmeside til personer med aspergers syndrom, autisme og lignende lidelser.

I den forbindelser søger vi efter personer, institutioner og lignende, der har lyst til at deltage med ideer, forslag, informationer, tegninger, billeder og meget andet. Vi er interesseret i at få brugerne til at medvirke så meget som muligt, under den løbende udvikling af hjemmesiden, så vi kan tilpasse den så godt som muligt til brugernes krav og ønsker.

Hjemmesiden er som nævnt i opstartsfasen, men vi vil her forsøge, at beskrive vores nogle af vores foreløbige ideer og forslag, samt på hvilke områder vi specielt kunne bruge hjælp fra brugerne.

 

Hjemmesiden vil blive delt op i to dele.

En del for pædagoger og forældre, med informationer, links og mange andre nyttige ting.

 

Den anden del er hvor, vi mener, at vi adskiller os fra andre hjemmesider, og hvor vi mener, at der kan være et stort potentiale. Her vil vi lave en hjemmeside, der henvender sig direkte til den handicappede, og giver mulighed både for indlæring (evt. sammen med forældre eller lign.) og for leg.

Der vil komme en række kendte spil. F.eks.

-          Vendespil

-          Puslespil

-          Sammenligningsspil (glad/sur, billede/lyd m.m.)

 

Vi håber på at der løbende vil komme forslag til mange andre spil.

Vi vil prøve at lave en række forskellige spil, der kan bruges til undervisning, til øvelser og til andet.

Her er et par eksempler på spil der kunne være en mulighed i denne type:

 

-          Spil hvor man kan udføre daglige rutiner. F.eks. hvilke trin skal man igennem om morgenen på badeværelset. Brugeren skal evt. vælge de rigtige ting på badeværelset i den rigtige rækkefølge … (1. WC, 2. træk ud, 3. slå brættet ned, 4. håndvasken osv.).

-          Spil med genkendelse af ansigtsudtryk.

-          Spil hvor man skal samtale med andre mennesker (evt. vælge mellem forskellige sætninger)

 

Der vil uden tvivl være rigtig mange andre gode ideer.

 

Vi lægger vægt på at siden skal være overskuelig og meget brugervenlig. I stedet for at bygge den op som en traditionel hjemmeside, har vi planer om at bygge den op som et hus med enkelte værelser, hvor man så kan benytte de forskellige ting, der er på værelserne. På den måde håber vi, at kunne skabe overskuelighed og genkendelige rammer. Eventuelt kan man lave en mulighed for at brugeren selv kan designe de værelser (sider) han/hun bevæger sig rundt i, sætte egne billeder på o. lign.

 

Det største problem ved at lave denne hjemmeside er den enorme forskel på graden og typen af den enkelte persons handicap og eventuelle følge-sygdomme. Det bliver derfor utroligt svært at lave en side der henvender sig til alle. Vi vil gerne forsøge at tilpasse siden til den enkelte bruger (så vidt muligt). Vi forstiller os, at vi gennem et spørgeskema eller lignende kan pejle os frem til hvad det er brugeren kan og hvad det er brugeren er ”interesseret” i.

Vi ved som sagt mere om at lave hjemmesider end vi ved om autisme/asperger. Så det er, et af de punkter hvor vi håber, at der er nogen der vil deltage med forslag til hvordan man kan lave en sådan ”bedømmelse” og en ting som vi regner med vil blive forbedret løbende.

 

Det var en gennemgang af nogle af de ideer vi har med denne hjemmeside. Som det sikkert er fremgået af teksten, er der en lang række steder, hvor vi håber på, at der er personer med viden og ideer der vil deltage.

-          forslag til materiale (samtalekort – håndtegn – billeder – spil – m.m.)

-          forslag til andre ting der burde være på siden

-          forslag til, hvordan man kan lave ovennævnte spørgeskema. Så man kan tilpasse siden til den enkelte person

-          alverdens ting som vi skal tage højde for i forbindelse med projektet

-          Hvis der er nogen der kender til steder hvor vi kan søge økonomisk støtte, vil det også være velkomment. Da projektet er frivilligt og ikke har udsigt til overskud er det svært at finde nogen der vil lægge penge i det.

 

Vi håber, at der er andre end os der kan se mulighederne i denne hjemmeside og som er interesseret i at deltage. Alt er velkomment.

Hvis I er interesserede er det muligt at komme i kontakt med os på følgende adresse

info@triple-c.dk

 

Den Særlige Jobformidling … et tilbud til unge udviklingshæmmede

Skrevet af Jobkonsulent Johanne Meyer

 

Johanne Meyer kommer og fortæller om Den Særlige Jobformidling på LUMAs årsmøde den 6. maj 2006. Vi har bedt Johanne lave denne artikel som optakt. Artiklen viser at man skal aldrig sige aldrig.    

 

 

 

 

Lidt historik

I slutningen af 1990´erne var det tydeligt, at det tilbud der var på Ungdomsskolen i Utterslev (herefter UiU) - kun var for de få udvalgte og heldige udviklingshæmmede i Københavns Kommune.

 

UiU´s forstander Jan Braskhøj og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede en rapport, der både afdækkede og beskrev det fremtidige behov, således at alle udviklingshæmmede i Københavns Kommune i fremtiden kunne tilbydes en ungdomsuddannelse på lige for med andre unge.

 

Demografisk betød det, at inden for en periode på 5-10 år ville ca. 90-100 unge udviklingshæmmede have behov for et ungdomsuddannelsestilbud på UiU - og på daværende tidspunkt kunne skole maximalt rumme 35 elever.

 

Rapport og behov gav anledning til besøg af politikere og embedsmænd - og ved et af disse besøg kom flere i snak med nogen af eleverne.

Her gav nogle elever udtryk for, at de ikke vidste hvad de skulle beskæftige sig med, når de var færdige på UiU. De mente ikke, at tilbuddet om beskyttet beskæftigelse var noget for dem, og der var heller ikke plads til dem på det ordinære arbejdsmarked.

UiU´s ledelse fortalte at følgen af ovenstående kunne være, at en del af dem tossede rundt uden mål, vendte dag til nat, nogle kom i kontakt med kriminelle elementer, andre blev posedamer, vagabonder, misbrugere eller gik psykisk i stykker i oplevelsen af ikke at kunne slå til.

 

De unges og UiU´s udsagn vakte gehør i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune - nogenlunde samtidig med at det politisk blev besluttet at bygge en ny Ungdomsskole, der kunne rumme alle, uanset graden af udviklingshæmning og fysisk handicap - og i 2001 blev der bevilget 4 millioner kroner til et fireårigt projekt. Flere unge med særlige behov (i dette tilfælde udviklingshæmning), der krævede en særlig støtte og hurtig indsats - skulle have en mulighed for, at komme i job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked.

 

Den Særlige Jobformidling

Projektets vision var at etablere arbejdspladser, så flest mulige unge med udviklingshæmning kan få et relevant arbejde, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes forudsætninger, behov og kompetence.

 

For at denne sammensatte opgave kunne lykkes, skulle alle elementer etableres fra grunden. På daværende tidspunkt var der ikke ét sted, hvor man kunne gå hen og sige, at opgaven kunne forventes løst.

 

Der skulle arbejdes med 3 grundlæggende elementer

 

Da målgruppen i overvejende grad kom fra UiU, var det derfor naturligt at Den Særlige Jobformidling (herefter DSJ) blev en del af ungdomsskolen.

 

Etablering af arbejdspladser

En del af de penge som Borgerrepræsentationen har lagt i projektet skulle bl.a. bruges til at betale arbejdspladsen for tid og støtte til den unge i praktikken.

En anden del skulle finansiere en jobkonsulent, der kunne varetage de stillede opgaver, og således etablere DSJ.

 

Der stod ingen arbejdspladser klar på det ordinære arbejdsmarked til en ung udviklingshæmmet. Enhver arbejdsplads måtte opspores og etableres i et samarbejde mellem arbejdspladsen og DSJ.

 

Erfaringerne har i forløbet vist, at mange arbejdspladser har været villige til at indgå i et samarbejde, hvis det ikke er for bureaukratisk og de står med ansvar og opgave alene. Når arbejdspladserne oplyses om samarbejde med en jobkonsulent, der ved noget om udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet der kan støtte og vejlede alle parter er mange steder meget positive for at afprøve denne udfordring.

 

Opfølgning på arbejdspladsen er altafgørende for et godt forløb, der altid starter med en praktikperiode, og senere kan blive til en ansættelse i job med løntilskud.

Ofte er den støtte der skal gives af en sådan art, at der er behov for en professionel / specialist, der har indgående kendskab til den unge, og de særlige behov netop denne unge har - og denne specialviden besidder DSJ.

Omvendt har de ansvarlige medarbejdere på arbejdspladsen også behov for at lære noget om, hvordan man samarbejder med en udviklingshæmmet og hvilke krav og forventninger der kan stilles - så alle får en god oplevelse.

 

Siden opstarten af DSJ er der etableret rigtig mange arbejdspladser, og som eksempel på steder, hvor en ung udviklingshæmmet kan gøre en forskel, og hvor vi i særlig udstrækning har iværksat samarbejde kan nævnes:

 

 

For blot at nævne nogle….

 

Uddannelse i funktion og delkompetence

Vi ved alle i dag, hvordan arbejdet konstant er i forandring, og at behovet for at man i hele sit arbejdsliv uddanner sig. Dette gælder også for den unge der er i job med løntilskud - selvom man ikke kan sige, at der er skabt direkte tilbud til erhvervsmæssig uddannelse for gruppen af udviklingshæmmede.

Hvis en ung udviklingshæmmet skal arbejde i et køkken, kræver det et certifikat i Almen Levnedshygiejne. Certifikatet kan erhverves på ordinære vilkår på et tredages kursus på Teknisk Skole eller på et VUC-center (tidligere AMU-centre).

Vi har i samarbejde med disse uddannelsessteder etableret særligt tilrettelagte kurser, der i stedet for tre dage har varet 10-12. Undervisningen har været fra kl. 9.00-13.30 i stedet for 8.00-15.30 - altså kortere dagsintervaller, da de udviklingshæmmede ikke magter for meget ny indlæring ad gangen. Hellere længere forløb, og mange gentagelser samt masser af visuel undervisning!

 

Andre har været på kurser i Arbejdsliv - hvor de har haft mulighed for at afprøve forskellige fag, dels for at se om faget vækker interesse, men også for at afklare om fagets krav kan honoreres - altså en slags individuel kompetenceafklaring.

De sidste kurser har været i samarbejde med Center for Specialundervisning for Voksne i København og Landtransportskolen, hvor det gennem et langt og særligt tilrettelagt forløb er lykkedes for to unge at erhverve sig et traktorkørekort. Begge er i arbejde, og deres nye kompetencer giver både en lettere arbejdsdag, og nye udfordrende arbejdsopgaver.

 

Erhvervsafklaring

Tidligere (og det er før den nye pensionslovgivning trådte i kraft i januar 2003) fik stort set alle elever på UiU tilkendt pension når de var omkring 18 år.

Sådan er det ikke mere! Der er nu en del af UiU´s elever der skal afklares på ressource og erhvervsevne. I København er det Hans Knudsen Instituttet / forpraktikken - der som hovedregel varetager denne afklaringsopgave.

De elever, der skal afklares, bliver fulgt ”på sidelinien” af DSJ der holder kontakten til dem. Efter afklaring kan få magte at arbejde i et Flexjob. Flertallet tilkendes førtidspension – og her træder DSJ til igen. Nogen hjælpes ud på arbejdsmarkedet, andre er blevet lovet en ansættelse et sted de måske har været i en afklarende praktik i. Uanset hvordan den enkelte får job eller ansættes vil DSJ tilbyde at varetage opfølgning, så det forsøges sikret at de ikke ryger ud af arbejdsmarkedet.

 

Lige nu er én tidligere elev ved at være afklaret, og der er indgået aftale om ansættelse i Flexjob - dvs. pågældende vil klare sig på et delvist selvforsørgende grundlag, hvor der sker ansættelse på normale vilkår, men med særligt tilrettelagte aftaler.

Hvis ikke DSJ overtog opfølgningen, ville det lovgivningsmæssige tilbud være ét årligt opfølgende besøg. Når DSJ har opfølgning vil der typisk være 3-4 besøg årligt, og flere, hvis der er behov herfor. DSJ tilbyder tillige hjemmebesøg hos den unge et til to gange årligt. De unge synes tit det er nemmere at fortælle om evt. problemer når de er hjemme i vante og trygge omgivelser - og hvor kun pågældende og jobkonsulenten er til stede.

 

Sluttelig

har det været et problem, at der manglede sammenhæng mellem skole og beskæftigelse. Dette har DSJ forsøgt at råde bod på - ved at det er lykkedes for en del unge at få et for dem - meningsfuldt arbejde, og dermed højere livskvalitet.

 

Ved projektets start var målet i sig selv at få de udviklingshæmmede integreret på arbejdsmarkedet. Målet har siden ændret sig til, at de udviklingshæmmede skal inkluderes - hvorved alle får noget ud af det, og det ikke kun er den ene part. Arbejdspladsen skal gerne mangle at få løst opgaver og savne den unge udviklingshæmmede, når de ikke er der. Den udviklingshæmmede får således også oplevelse af at gøre en forskel, hvor det betyder noget, at de er ansat. For den unge har det betydet, at de skulle tage et ansvar, de ikke tidligere har prøvet. De har hele deres liv været vandt til at blive visiteret til det de skulle - nu er det frivilligt, og man regner med dem. De betragtes som kollegaer med kompetencer og ikke som en udviklingshæmmet…

 

Når det lykkes er missionen fuldført!

 

Oktober 2005

Johanne Meyer

 

Kommunikation støttet med billeder

Skrevet af Henrik Sloth

 

Dette er en beretning om hvordan vi anvender billeder i kommunikationen med vores datter, Helene på 10 år, hvilke overvejelser der ligger bag, og hvordan vi griber den nuværende løsning an.

 

Den nuværende løsning

Helene viser små ”film” med historier om hendes oplevelser på en bærbar dvd-afspiller, computeren eller fjernsynet. Du kan se eksempler på internettet på adressen http://video.kortsloth.dk eller www.kortsloth.dk/video/

 

Polaroid billeder

Det hele startede for os med polaroid billeder, da Helene gik i specialbørnehaven. Helene har ikke noget verbalt sprog, og polaroid billederne blev brugt som supplement til det vi og børnehaven dagligt skrev i ”bogen”. Ganske som det vi skrev i bogen blev læst op til morgensamling i børnehaven, læste vi børnehavens beskrivelse af dagen op for Helene hjemme. Denne tekst blev så ved lejlighed understøttet af polaroid billeder.  Helene blev hurtig meget glad for billederne, der fulgte med historien. Vi valgte derfor efterfølgende at sætte polaroid billederne op på et farvet stykke karton, sætte dem ringbind, og lade Helene blade rundt i dem som hun har lyst. Helene ser meget ofte i mapperne den dag i dag.

 

Vi skrev gerne nogle få ord på det hvide område, der er nedenfor polaroid billederne, som guide for den voksne, der skulle fortælle om billedet. Helene kan godt insistere på, at tale om (høre om) et billede – og det måtte gerne være nogenlunde det samme der blev omtalt omkring et billede.

 

 

Der er sikkert mange, der husker, at polaroid billeder er dyre, og at det ind i mellem kikser, så der går flere billeder tabt.

 

Det skete ikke sjældent, at vi glemte at have polaroid kameraet i nærheden, når der opstod en situation vi gerne ville have taget billede af.

 

Digitale billeder

Efter vi havde anskaffet et digitalt kamera, kom der endnu mere gang i at tage billeder og vi udskrev A4 ark med flere mindre billeder på. Herefter skrev vi meget få ord om det enkelte billede, igen som guide til den person, der skulle fremvise billederne for/med Helene.

 

 

Selve kameraet er mindre end polaroid kameraet og dermed lettere at have med sig, men det sker stadig ofte, at vi ikke lige har fået det med. Da det samtidig ikke er så dyrt pr. billede har vi taget langt flere billeder fra hver oplevelse end tidligere. Når der er flere billeder fra hver oplevelse, understøtter de også bedre en ”samtale” om oplevelsen, som Helene jo ikke selv kan fortælle.

 

Mobiltelefonen

Vi har altid mobiltelefonen med os – og nu har vi så anskaffet en mobiltelefon med kamera. Det betyder, at vi altid har et kamera ved hånden, men også mobiltelefonen har sine begrænsninger – især indendørs.

 

Mobiltelefonen har også givet mulighed for at optage små videostumper af hvad der sker. Det er virkelig noget der kan begejstre Helene, og det sker ikke sjældent, at Helene rækker ud efter fars lomme, hvor mobiltelefonen er – så skal der ses og vises videostumper eller billeder.

 

Udfordringen

Helene er utroligt glad for historier, film, billeder og musik. Hvordan kan vi ændre det, så det i højere grad er Helene, der fortæller om sine oplevelser? Helene har ikke noget verbalt sprog. Det har altid været op til den person Helene henvendte sig til for at vise, se, høre om et billede at finde på en historie. Det har med andre ord været personen, der har skullet fortælle historien, uanset at personen ikke har været en del af oplevelsen.

 

Helene skal kunne fortælle historien så mange steder som muligt – hjemme, i skolen, når hun er på besøg m.v. Endelig skal Helene også kunne nyde historien for sig selv.

 

Hvad bruger vi p.t.?

Der findes flere løsninger, hvor Helene kan fortælle oplevelsen. Her vil jeg kort fortælle hvordan vi løser det i øjeblikket. Jeg har på ingen måde undersøgt om der findes bedre eller billigere produkter, og dette må ikke tages som en anbefaling, men Helene er meget tilfreds med den løsning vi har.

 

Billederne tager vi enten med et digitalt kamera eller med kameraet i mobiltelefonen. Når billederne er taget overføres de til computeren. Den lille ”film” laver jeg med ”Microsoft Photo Story 3 for Windows XP” – men der findes andre programmer, der kan anvendes. Historien, som den lille film repræsenterer, bliver typisk vist på en bærbar DVD-afspiller.

 

For at lave ”filmen”:

 

For at Helene kan fortælle historien bruger vi en af følgende muligheder:

 

Billede af DVD-afspilleren.

 

Foreløbig har løsningen kostet os de 1.300 kroner til den bærbare DVD-afspiller, nogle CD-rom (som vist koster ca. 5 kroner stykket) og en masse tid – resten havde vi i forvejen.

 

Der er flere andre muligheder for at Helene kan fortælle historien, men de er som oftest noget dyrere. Historierne kan måske vises på Sonys nye spilkonsol PSP, i stedet for den bærbare DVD-afspiller. Hvis Helene havde en tablet PC kunne den bruges til at vise historierne – og meget andet.

 

Du kan se eksempler på historierne på www.kortsloth.dk/video

 

 

Flexiboard – hvad er det?

Flexiboard er et form for tastatur, eller tastaturtavle, der tilsluttes computeren via USB. Tasterne skrives ud som et overlæg på et stykke papir (A3 eller 2 stk. A4), der så sættes på tastaturtavlen. Overlægget som papiret repræsenterer genkendes af Flexiboard, og kan nemt og hurtigt skiftes ud med et andet.

 

 

 

Nedenfor er kopi af et skærmbillede, hvor jeg er i gang med at lave et overlæg til Helene, hvor hun vil kunne vælge mellem 2 historier (Legoland eller Sverige) eller en række CDer. Helene kan så ved at trykke på billedet, der ligger på Flexiboardet, se eller høre det hun har lyst til.

 

 

Vi har kun haft Flexiboardet til låns – og må nu se hvordan vi bedst udnytter, at Helene selv forstår at foretage valg af hvad hun gerne vil.

 

Konklusion

Helene er utroligt glad for at dele sine historier med andre, og skolen fortæller, at klassekammeraterne også gerne vil se historierne. Det er lykkedes for os at udnytte flere af Helenes stærke sider.

 

 

Nu er det jul igen..

Mange forældre ser frem til julen og den forventning og glæde den bringer hos deres børn. For mange forældre til børn med autisme er det med helt andre følelser, vi ser frem mod julen. Mange autister har det svært med de forandringer, der sker i de daglige rutiner i forbindelse med julen. Julen er kendetegnet ved mange og dybe forventninger til en ganske bestemt stemning, som vi hver især går rundt med.

 

For en person med autisme kan det være en pine at skulle pakke gaver ud, specielt hvis der er mange gaver og en hektisk, ja nærmest panikagtig stemning omkring uddeling og oppakning af gaver. For at komme igennem julen kan det være nødvendigt at sætte visse regler op – som fx

 

Der er mange traditioner og ritualer omkring julen som er meget anderledes end de øvrige dage i løbet af året, og det kan kræve sit at fastholde trygge og kendte rammer og strukturer, men forberedelse kan afbøde meget.

 

Og når så noget af det nye endelig er blevet accepteret, kan det også blive en belastning, for hvornår er det ikke længere noget man gør? Det kan fx være en belastning, hvis autisten ikke kan se mere end 1 voksen person stå på et gulv uden at insistere på at ”danse om juletræet” og synge. Der kan i så fald være noget truende over, at ”julen varer lige til påske”. J

 

Nye udgivelser

Landsforeningen LEV har udgivet en informationsfolder med titlen ”Kort og godt om Pensioner”.

 

 

Du kan finde den på LEVs hjemmeside www.lev.dk under Rådgivning og Førtidspension. Du kan samme sted finde et regneark, der kan give overblik over de forskellige regler på området.

 

Børnerådet har udgivet en film på DVD med titlen ”Hvad glor du på? – når børn uden handicap møder børn med handicap”

 

Forside til filmen ''Hvad glor du på''

 

Børnerådet skriver på sin hjemmeside www.brd.dk om filmen:

 

”I denne film møder vi Eddis, der er blind, Simone, der er dværg og Dicte, der er autist samt deres venner og familie. De fortæller om det første møde med hinanden, om venskaber, familie, samfund og skole - og om forskellen på at have et handicap og ikke have et. De har alle tre gode bud på, hvordan børn med og uden handicap kan mødes på en god måde for alle.
Filmens primære målgruppe er børn og unge i alderen 10-16 år, men filmen kan også ses af voksne, der på den måde kan få et indblik i børns holdninger og tanker om hinanden - med og uden handicap.
Varighed: 29 minutter
DVD
Pris: 175 kr.”

 

Filmen kan bestilles på www.brd.dk

 

 

Socialministeriet har udgivet et debatoplæg med titlen ”Det kan blive nemmere …”

 

 

Debatoplægget sætter endnu en gang fokus på behovet for en tovholder i forhold til det offentlige. Debatoplægget er fundet på www.social.dk under Handicap og overskriften ”Nyt fokus – nemmere veje i handicappolitikken”, står der:

 

Hvordan oplever et menneske med handicap mødet med det offentlige? Det giver et nyt debatoplæg nogle bud på. ”De der lever med et handicap – og oplever problemerne i det daglige – ved hvor problemerne opstår. Det er derfor, at det er vigtigt at høre om disse oplevelser – hvis vi vil gøre det nemmere at leve med et handicap”, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V), der står bag udgivelsen.

 

Hvorfor skal det være så svært for mennesker med handicap at skabe sig en tilværelse som alle andre? Og hvordan får vi skabt en holdningsændring – så der i højere grad kommer fokus på de menneskelige ressourcer frem for handicappet? Det er nogle af de spørgsmål, som socialminister Eva Kjer Hansens debatoplæg prøver at sætte fokus på – med udgangspunkt i den personlige oplevelse.

 

I debatoplægget er der samlet fem meget personlige og stærke beretninger om det svære møde med det offentlige – foruden et sammendrag af oplevelser og erfaringer, som ti mennesker med handicap har beskrevet for ministeren på et ’lyttemøde’.

 

”Det kan ikke være rigtigt, at mennesker med handicap oplever at skulle være ’koordinerende sagsbehandler’ i deres egen sag”, siger Eva Kjer Hansen. ”Derfor synes jeg at forslaget om, at hver person med handicap skulle have én koordinerende sagsbehandler er rigtigt spændende – og et af de forslag, jeg gerne vil arbejde videre med”.

 

Debatoplægget skal skabe opmærksomhed om, hvordan indsatsen for mennesker, der lever med et handicap, i højere grad kan blive til gavn for den enkelte – og tage udgangspunkt i den enkeltes behov. I forbindelse med debatoplægget åbner et debatforum her på social.dk, hvor alle kan komme med forslag og idéer til det videre arbejde med at gøre det nemmere at være borger – også hvis man lever med et handicap.

 

 

DSI har udgivet en pjece ”Kend spillereglerne – Om sagsbehandlingen på det sociale område”

 

Du kan finde pjecen på internettet på adressen http://www.handicap.dk/publikationer_og_pjecer/spillereglerne/